Grønland
Up

 

 

Grønland 2003

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab på godt og ondt.
På den gode side tæller at det er et pragtfuldt land, hvor alt er stort, fredeligt 
og der er højt til loftet - Her er der virkelig mulighed for en oplevelse man ikke
finder andre steder i verden.
På den onde side tæller den indflydelse det moderne industrielle samfund har sat
som aftryk på det moderne Grønland.
Specielt kirkens indflydelse i den tidlige kolonialisering er et mørkt kapitel.
Hvis det ikke havde været for den kæmpe indsats Hans Egedes hustru, Gertrud Rask,
gjorde under koppeepidemien i Grønland i 1700 tallet havde det været et skændsel.

Følgende tekst har jeg fundet i vejnavneregisteret, og den dækker vist min opfattelse:

Gertrud Rask var gift med den norske præst Hans Egede, der i perioden fra 1721 ville 
missionere på Grønland. Det blev starten på en uheldsvanger dansk kolonisering. 
Hun og deres døtre døde i 1735 af kopper, som de fleste andre tilflyttere og som
så mange indfødte grønlændere. Hans Egede måtte vende tilbage til Danmark fra det 
urentable projekt, men de bøger han skrev om Grønland er i dag vigtige kildeskrifter.

Jeg er selv efterkommer af Hans Egede, men det gør, i mine øjne, ikke sagen bedre,
faktisk skammer jeg mig lidt. 

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Grønland, omend meget perifert.
Jeg har nogle bekendte der har levet et halvt liv i Grønland, og deres skrøner bliver
man aldrig træt af.
Det er min opfattelse at de der har været der får nogle indtryk der aldrig kan rystes af.
Jeg har med stor fornøjelse læst Jørn Riels skrøner, der giver et indblik i den podning
mennesker der har levet i Grønland udsættes for.
Mit kaldesignal som radioamatør har faktisk været benyttet af en gammel spejderkammerat
tilbage i 60'erne, og da han "udvandrede" til Grønland tog jeg mig den frihed at anmode 
om at få det - Helt officielt - Tidligere var det kun benyttet som "un-lic". 

I 2003 får jeg chancen for at komme til Grønland i embeds medfør.
Jeg har på ingen måde nogen forestillinger om hvad der venter mig, ud over at årstiden
betyder varmt tøj og gode sko.

Dog ved jeg at Grønland er beboet af ca. 55.000 sjæle, hvoraf de godt 12-15.000 er 
bosat i hovedstaden Nuuk, hvortil jeg agter mig hen.
Nuuk har arvet alt det der kendetegner en metropol, eller i hvert fald forsøgt sig,
så skidt det har kunnet lade sig gøre.
Alene det at det er lykkedes at bygge ca. 100 Km asfaltvej og at indføre en bilisme 
hvis tæthed ligner Roskildevej i myldretiden er skræmmende.
Hvis man har et idyllisk billede af sne og hundeslæde er det ikke lige Nuuk man skal til.
De der kender Grønland godt tilråder da også de lidt mindre bygder som feriemål hvis
man gerne vil have den ultimative oplevelse af et turistbesøg.
Jeg kan ikke selv vælge da det er et business trip jeg er på.
Altså: Turen går til Nuuk

Alene turen derop er en oplevelse.
Der er to lufthavne i Grønland der kan beflyves af større fly som Boing 757 ol..
Sønderstrømfjord (Kangerlussuaq) og Narsarsuaq, og herfra fortsætter turen så med 
indenrigsfly til den endelige destination.

Turen fra København til Sønderstrømfjord er normalt aldeles uproblematisk, men det at komme 
videre til den endelige destination, i mit tilfælde Nuuk (Godthåb) er på Grønlandsfly's 
præmisser - hvis de da både kan og vil flyve.

Turen til Sønderstrøm foregår nogenlunde planmæssigt, dog med ½ times forsinkelse pga. 
en kraftig modvind.
I Sønderstrømfjord skal turen mod Nuuk fortsætte med indenrigsfly en DASH-7, igen fra 
Air Greenland.
Flyet har planmæssig afgang kl. 1030 lokal tid, men pga. meget dårlig sigtbarhed forsinkes 
afgangen til kl. 1205.
Flyvetiden til Nuuk er beregnet til en time.

Det skal her tilføjes, at ved ankomsten til Sønderstrøm er afgangshallen fyldt med mennesker 
der venter på at komme videre med indenrigsfly. Mange har ventet siden fredag.
Vi sender en tanke til det udstyr vi har sendt fra Tåstrup fredag d. 19-9 for at være sikker 
på at det kan være i Grønland når vi ankommer. Sidste bulletin før afrejsen var at det stadig 
stod i Sønderstrøm, og efter at have betragtet forholdene forstår vi hvorfor og frygter det værste.

Flere passagerer er blevet sat af vort fly for at spare vægt, idet chancerne for at lande i Nuuk 
er begrænsede og flyet er derfor tvunget til at tanke så meget brændstof at det kan returnere 
til udgangspunktet.
Vi kommer da af sted, og da vi nærmer os Nuuk er spørgsmålet: Kan vi lande.
Vi lander nogenlunde sikkert, selv om det skal bemærkes at indflyvningen til Nuuk var alt andet 
end behagelig. Det er utroligt hvor levende en højvinget flyver som DASH-7 er i turbolens.
Vejret i Nuuk er som antydet ikke det bedste – 7 grader, hård vind og regn

Det med om Air Greenland kan og vil fører til, at anden gang jeg er deroppe strander jeg i 
Sønderstrømfjord - Det skal imidlertid føre til en af mit livs største oplevelser.

På vej ud til flyet mumler Ole noget om at den maskine er lidt ”platfodet”, og godt kunne 
trænge til at se noget luft i dækkene – Og ganske rigtigt – på vej til take-off vender piloten 
næsen mod forpladsen igen, og meddeler at vi er punkteret.
Alle mand ud igen – vi kan dog lade håndbagagen ligge i flyet, så der er håb endnu.
Vi sidder i cafeteriet, og langsomt sniger tiden og de dårlige nyheder sig ind på os.
Der er ikke noget reservehjul i Sønderstrøm, så vi skal vente på at der kommer et fra Nuuk.
Vi får besked på at afhente vor håndbagage i flyet – ikke noget godt tegn.

Kl. 14 kommer en fragtmaskine med et nyt hjul, som mekanikkerne straks skifter.
Nu tror vi at vi skal af sted, men nej.
Piloterne har brugt deres flyvetid, og den maskine de lige har lappet skal bruges andetsteds 
dagen efter, så de skal færgeflyve den derhen på deres resterende flyvetid den dag.
Så skidt være med de 50 passagerer de efterlader i Sønderstrøm.
Alle brokker sig højlydt, men der er ingen kære moder hos Air Greenland – Vi får udleveret 
hver en nøgle til hotellet og et par spisebilletter.

Nå, men når vi nu alligevel er strandet kan vi vel lige så godt få det bedste ud af situationen.
Jeg ved at der er en radioamatør på lufthavnen, og efter lidt søgen finder vi Holger.
Det er vist ikke første gang han hører den historie, så han hanker op i os – Vi skal på Black Ridge, 
bjerget lige ved siden af lufthavnen hvor alle de kommunikationstekniske installationer har til huse.
Sikke en tur – De har det hele til overflod, også moskusokser der river antennernes jordplan op, 
og sneræve der æder kablerne når de er sultne nok – Og jo, vi så begge arter på turen.
Fra Black Ritch går turen til US army’s første base, den nuværende indskibningshavn for olie og gods.
De har godt nok været flittige. Fra havnen til lufthavnen er der ca. 20 Km, og på den strækning er 
der bygget to pipelines til at flytte olie og benzin fra havnen til lufthavnens beholdere – de har 
en størrelse der giver kapacitet til 7 års forbrug uden nye forsyninger.

Holger kender tilsyneladende både historie og landskab, så han er en formidabel guide.
En af de ting jeg til stadighed vil huske er hvor meget afstandsbedømmelsen svigter deroppe.
Holger: "Hvor langt tror du der er herfra til det punkt du ser derude"?
Mig: "Arh, vel 35-40 Km".
Holger: "Ka' du sige 100 Km"?

Vi får også ”lige” en rundvisning i lufthavnens tekniske installationer.
Så godt som alle computere anvender Linux som styresystem, og de der ikke gør skal stilles om.
Ikke mere Bill Gates og hans legetøj her!
Vi forlader Holger kl. 1830 – en oplevelse rigere og godt sultne.
Tilbage i lufthavnsbygningen checker vi vore muligheder for transport dagen efter, og erfarer 
at Ole er sat på flyet dagen efter kl. 1030 og jeg på venteliste til kl. 1935.

Vi går i seng kl. 2100 lokal tid (0100 dansk tid).

Tirsdag d. 18-11-2003.

Vi er oppe kl. 0800 – veludsovede.
Vi checker omgående flytider og vore pladser – Nu er vi begge booked på første fly – How comes?
Jo forklarer den flinke dame: Der var 7 passagerer der havde chartret en maskine dagen før og 
taget til Nuuk på eget initiativ, hvilket fik mig til at grave lidt i hvor den maskine kom fra.
Joh, det var da Air Greenlands King Air de havde chartret og piloterne var sørme også fra Air Greenland.
Det minder en del om gidseltagning og pengeafpresning.
Tænk på hvad det har kostet at have 50 mennesker siddende i Sønderstrøm – De fleste forretningsfolk 
og erhvervsaktive mennesker.
Hvem skal betale 50 manddages spildt arbejde, for ikke at tænke på dem der på grund af forsinkelsen 
har siddet med hænderne i skødet som f.eks. mit kursushold.
Nogen burde rejse sag mod Air Greenland.

Men ak – det skulle blive værre endnu.

Den flyver vi skulle med havde desværre også tekniske problemer.
Den holdt på forpladsen – uden at der forresten skete en snus – for til sidst at blive bugseret i 
hangar for reparation.

Kl. lidt over 13 kommer meddelelsen at vi flyver kl. 1330 – og sørme – fuglen kommer ud af reden.
Vi har ikke megen tiltro til Air Greenland tilbage, så først da vi er i luften kl. 1345 begynder 
vi at tro på at vi kommer til Nuuk den dag.

En aften i Nuuk ser jeg et af naturens særeste, men også flotteste, skuespil - Nordlys.
Som radioamatør er nordlys (Aurora) et kendt begreb.
Det benyttes af VHF amatørerne som reflektion for radiobølger - Det er den elektromagnetiske del.
Den optiske, som jeg oplevede den, er et særdeles spektakulært skuespil i lys.
Jeg sad i to timer på en kold trætrappe og nød dette naturfænomen.
Nok havde jeg hørt om det, men at opleve det er noget særligt
Jeg prøvede at fotografere det, men et digitalkamera uden stativ er ikke lige det rette våben. 

Under turen gør jeg noget jeg aldrig har gjort før: Jeg skriver dagbog.
Set i bakspejlet er det en (sørg)munter historie der ikke egner sig for udgivelse.
Jeg har dog plukket lidt i den for at kunne skrive det foranstående.

En ting vil jeg dog fremhæve: Julemanden bor i Grønland - Basta.
Jeg ved det, for jeg har delt kontor med Santa og hans nisser.
Det lokale jeg benyttede til undervisning blev om aftenen overtaget af nisserne
som fra deres ydmyge værksted besvarede breve fra alverdens børn.

Anden gang jeg er i Grønland returnerer jeg til Danmark samme dag som firmaet har sin årlige
julefrokost, omend lidt sent.
Ole starter med alle mulige gode teorier om hvorfor vi ikke kommer til Danmark i dag – 
det er virkelig opmuntrende.
Det skal lige nævnes, at der er tre afgange fra Nuuk den morgen, og vi skal med den sidste.
Den maskine er endnu ikke landet, så der er stadig mulighed for overraskelser.
Den ankommer heldigvis, og letter også igen med os ombord.
I Sønderstrømfjord er der så lidt tid mellem vor ankomst og flyet til Danmarks afgang, 
at det er direkte fra den ene til den anden.
Fint nok, temperaturen er nede på –22 grader, så der er ingen grund til at opholde sig 
ude i kulden længere tid end nødvendigt.
Resten af turen hjem er yderst behagelig, bortset fra at stewardesserne kun vil servere 
to genstande – ad gangen.
Jeg er helt klar over at vi skal direkte hjem til en julefrokost hvor ”bunden” hos mine 
kolleger er lagt, så jeg forsøger at komme på samme level.
Ole og jeg har diskuteret at lave en joke med at stille til julefrokost medbringende julemanden.
Nu er min statur efterhånden således at puden på maven kan spares, hvilket reducerer omfanget
af udklædningen noget.
Ole har et julemandskostume, og hans moder indvilligede i at fragte det til Kastrup, så 
vi ankommer standsmæssigt.
Ole som sig selv slæbende på julemanden – mig, til almindelig moro for selskabet.

 

Lufthavnen i Sønderstrømfjord - Til højre hotellet - Opbevaring for menneskeligt strandingsgods.

 

Solnedgang i Sønderstrømfjord kl. 1430

 

Det er altså flot.

 

Indlandsis så langt øjet rækker - Og det er langt.

 

Flyveturen fra Nuuk til Sønderstrømfjord er en oplevelse.

 

Udsigten fra mit hotelværelse på Hans Egede på første tur til Grønland.

 

Udsigten mod Hans Egede - Den blå bygning midt i billedet.
Den lange grå bygning til venstre er en af de sørgeligt berømte boligblokke.
Her har man formået at opføre betonslum indeholdende alle de fejl man har begået i lignende 
byggeri i Danmark - Både teknisk og menneskeligt
Byggekranerne i midten af billedet er byggeriet af det nye postkontor der nu i 2005 er færdigt.

 

Udsigt over bugten med tele Greenlands installationer i forgrunden.
Al kommunikation til og fra Grønland foregår via satellit til hvilket formål der er to paraboler
hvoraf den ene er placeret under kuplen.
Bemærk det lave skud fra den bageste parabol - Vi ER højt mod nord.
Fra Nuuk er der forbindelse mod nord og syd via radiokæde (microwave link).
Radiokæden strækker sig over mere end 2000 Km eller længere end fra Oslo til Rom.
Det er en alvorlig sag de geografiske og klimatiske betingelser taget i betragtning.

 

Jesper Rønnekilde og Hågvard Solberg.
Læg mærke til røret der ligger på klipperne bag dem.
Teknisk installation er i regelen placeret oven på klipperne beskyttet af to stålskaller der
forebygger beskadigelse af kablerne - Det kan lyde besværligt, men set i lyset af at 
undergrunden er ret hård at grave i er det den eneste løsning.

 

Sportshallen - Det er her Santas nisser spiller vollyball.

 

Ferskvandssøen - Herfra forsynes hele byen med drikkevand..

 

Mit domicil i Nuuk på anden tur til Grønland.

 

Solnedgang i Nuuk - Der er altså forskel på lyset her og i Sønderstrøm.

 

Julemandens postkasse i Nuuk - Den er stor - Min kollega Ole danner måleforhold .