Mit MC liv
Up Yamaha XS500 Suzuki XN85 Ducati Paso Anderstorp Mit skrueskur Velocette Skriblerier NSU MAX NSU Fox Seeley Honda CB750

 

 

MC'isten Steen Gruby

 

mcisten.jpg (36852 bytes)

Billedet af XN85 og mig er fra 1998 og ca. 10 Kg siden ;-)

Mit liv som motorcyklist starter egentlig i 1961 hvor jeg restaurerer en Ariel VB 500 cc
fra 1931. Hvorfor den aldrig kom på gaden igen fortoner sig i fortiden, men i dag kan jeg
selvfølgelig godt ærgre mig over at den er væk.
I de følgende år havde jeg lidt af hvert, TWN, Zündab mm, der blev brugt til jordbane på de
arealer hvor Helsingør motorvejen i dag går gennem Islev.
Autostradaen kaldte vi den dengang, idet det var Adolf og hans lystige svende der havde
påbegyndt byggeriet i tiden mellem 1940 og 1945 og heldigvis aldrig fik det fuldendt.

Min første MC på nummerplader var en NSU MAX fra 1956.
250 CC, overliggende knastaksel trukket med excentrikker, og ca. 22 HK.
En fremragende MC for sin tid, pålidelig og velkørende.
Den havde hvad alle MC'er i dag reklamerer med - bagsvinger med centralaffjedring.
Jeg gav 500 kr for den med en defekt motor, fandt en anden motor for 250 kr og så var den
kørende igen.

MAX'en blev meget hurtigt kedelig, og blev udskiftet med en Velocette MAC 1946.
Velocette var dengang toppen af toppen, og ikke til at komme i nærheden af for en
lærlingeløn (39 kr. pr. uge), så det var årsagen til at jeg købte en MC der var lige
så gammel som mig selv.
Sandheden er da også, at det eneste der var tilbage af den originale MC da jeg var færdig
med at ombygge, den var stellet.
Motoren var en hel aluminiumsmotor fra en Viper, der havde været anvendt til road racing
Hjulene var også aluminium, tanken fra en 500 CC, sædet hjemmelavet, og så havde den fået
en TT kåbe med helt lagt glas (dengang måtte glasset kun hælde 15 grader fra lodret).
Det var en virkelig vellykket ombygning, fra 165 Kg og ned til 125 Kg betød meget, motoren
ved jeg ikke hvad kunne yde, men liggende bag kåbeglasset kom den over 180 Km/t på Helsingør motorvejen.
De første MC til landevej der kunne nå 200 Km/t havde lige set dagens lys og var totalt
uopnåelige for en lærling, så dengang var tuning en almindelig diciplin.
Tænk på, at det var i en tid med fri hastighed på motorvejene, noget man kun kan drømme
om i dag.

Dengang fik legen på to hjul en brat ende da min bedste ven blev slået ihjel på MC, nogenlunde samtidig med at jeg blev gift og min søn Lars så dagens lys.
Velocetten stod på gaden under en presenning i ½ år, og hver uge kom der en gut og spurgte om den var til salg.
Til sidst solgte jeg den for 1000 kr, jeg skarn, den havde været et klenodie i dag.

Der skulle gå 30 år før jeg fik MC igen.
Lise var efterhånden godt pas på, at jeg var ved at dreje hovedet af led hver gang jeg så
en MC, så enden blev, at jeg begyndte at se mig om efter en MC.

Det følgende skrev jeg til dk.fritid.motorcykel efter at have hentet min Yamaha XS500 på
Als i 1998.



For mange år siden (helt nøjagtig 30) afhændene jeg, med tårer i
øjnene, min dengang sidste motorcykel.
En Velocette 350 cc med kåbe.
Det var dengang en rigtig motorcykel var Engelsk, upålidelig og havde
alting i den forkerte side.
Desuden lå der altid en oliesø under skidtet.
Hvis den manglede: Start den aldrig!!! Oliemangel!!
Årsagen til afhændelsen var en meget nær vens exit i Tikøb hegn, og
mit eget bryllup.
Siden har jeg til min viv's irritation vredet nakken af led hver gang
jeg så noget der kunne køre på to hjul.
Jeg havde længe vidst, at den dag mine sønner havde forladt hjemmets
trygge arne ville jeg have et "løbehjul" igen.
At få min Velo tilbage henhører i betragtningerne under Utopia.
Jeg havde en drøm om noget Germansk.
Men enten fik jeg noget der er en skrotbunke, eller også strejker min
lokale økonomiminister.
Og pludselig går det op for mig!
Det er en køreklar cykel jeg vil have, ikke et restaureringsprojekt.
(Dem var mine unge dage fulde af).
Jeg skal have undersøgt om drømmen stadig bærer, nu i dag, ikke om et
antal år når jeg er færdig med at skrue-i-et-eller-andet.
Og til det brug er der flintrende lige gyldigt hvilken oprindelse
ekvipagen har, blot den er inden for økonomiministerens bevillinger.
Er begejstringen der stadig skal der alligevel findes en afløser inden
for et år.
Så en dag jeg keder mig (dem er der ikke mange af, jeg har en anden
hobby som radioamatør), surfer jeg på internet.
Det er ikke ofte jeg henfalder til den adspredelse, mit liv er fuld af
Internet og datakommunikation.
Men her falder jeg over dk.fritid.motorcykel og en særdeles håndfast
henvisning fra en Hr. U R B Andersen til et loppemarked for sådanne
ekvipager.
Her finder jeg en Yamaha XS500 (der for i øvrigt godt kunne minde om
en ældre englænder, bortset fra at tingene sidder rigtigt og at
øliesøen mangler) til en overkommelig pris, hvis eneste fejl er at den
står på Als.
En af mine gode venner skal tilfældigvis på påskeferie på Als, så han
får en opfordring (læs: Et vink med en vognstang) om at inspicere mit
objekt.
Tilbagemelding: Køb! (Ellers er du tosset)
Altså ringer jeg til indehaveren og spørger om jeg må købe?
Jeg får tilsagn og begynder at undersøge mulighederne for at afhente
kræet.
Jeg beslutter mig for at køre den hjem på en prøveplade.
Det er trods alt kun 10 år siden jeg kørte 5 Km på en gammel NSU Max,
og 30 år siden jeg var god til det.
Og hvis jeg skal ud igen skal det være med et brag!
Hvorledes arrangerer man nu nemmest sådan en tur.
Via internet naturligvis.
Min hustru er bankansat, og en af dem der er blevet prakket en privat
PC og et PC kørekort på (det er sgu' ikke en vittighed).
Hun tror, som så mange andre, stadig ikke at Internet kan anvendes til
noget fornuftigt.
Efter at havde bestilt diverse DSB og Scandlines billetter vender
mistroen til forundring, men da IC3 billetten få dage senere ligger i
postkassen sammen med girokortet er overgivelsen total.
Nu vender mistroen fra min hustrus side til et: Kan du gennemføre det
Steen. Du er trods alt en ældre herre der har passeret de 50?
Du siger noget: Over 50, så der skal passes på de skrøbelige gamle
lemmer.
Fat i Internet igen: Køredragt?
Den figur jeg gav for mange år siden med stramtsiddende Wrangler
læderbukser, ditto støvler og en jakke der var hentet fra et
beklædningsmagasin går nok ikke mere.
Jeg finder til sidst en flot og næsten ny dragt der passer mig til en
fin pris.
Passer er så meget sagt!
Min ægteviede hævder hårdnakket, at der er en iøjnefaldende
"skrædderfejl" foran på midten, der ikke var der for 30 år siden.
(Fandens også, jeg troede kun det var mig der havde øjnet den).
Jeg beslutter at den passer - Basta!
Jeg havde havde lånt et par militærstøvler af min søn, men besluttede
mig for at jeg ikke ville anvende dem, idet følingen med pedalerne
ville forsvinde.
Hjelm har jeg heller ikke, men her kommer Internet igen ind i
billedet.
En pige i nabolaget vil sælge en hjelm billigt, så jeg smutter over
for at se om den passer?
Sørme, næstsidste problem løst.
Sidste problem: En prøveplade.
Afsted til Motorkontoret i Rødovre.
Det er flyttet til Fjeldhammervej 15 siden jeg har været der sidst,
hvilket ved eftertanke er længe siden (1982).
Alt er kaos.
Der er biler og mennesker alle steder.
EDB udstyr der ikke virker (godt det firma jeg er ansat i ikke er
leverandør).
Men personalet er flinke og hjælper mig til den ønskede prøveplade.
Medens jeg er der bestiller jeg syn til sagen, således at jeg kan få
en periode til prøvepladen der passer - Længe leve mobiltelefonen.
Man kan nemlig kun bestille syn telefonisk.
Var der nogen der sagde burokrati?
Således udstyret med alt til ekspiditionen nødvendigt var der blot at
vente til lørdag d. 18-4-1998, selvfølgelig med et konstant øje på
vejrmeldingen.
Og langsomt meldte sig en følelse jeg forlængst troede jeg havde
glemt, og som jeg kun kender fra mine barneår sådan ca. ved juletid.
Jeg glæder mig.
Altså lørdag morgen IC3 fra Roskilde kl 0752 (Lise kørte mig venligst
til toget).
Vejret er pragtfulde, solskin og ca. 10 grader (tak Voldborg).
Første tur med tog gennem tunnellen - ikke dårligt.
På Als forenes jeg med min nyerhvervelse, og min begejstring for
Yamaha XS500 er på linie med min kammersjuk's.
Den er fandeme flot af en 22 år gammel sag at være.
Motoren spinder, omend lidt højt.
De nødvendige papirer ordnes, og jeg er køreklar.
Med en kæmpe sommerfugl i min "skrædderfejl" begiver jeg mig på vej
fra Lebøl til Fynshav ca. 10 Km.
Det foregår meget stift, jeg er ikke meget for at få lagt skidtet ned
i svingene.
Og jeg havde næsten glemt hvor dårlige de danske veje er set fra en
tohjuler.
Og de der forbandede medtrafikanter i rullende læskure, skal de ligge
klods i røven på en?
Jeg husker den gamle tradition med at MC folket hilser.
Skulle jeg på den første strækning have glemt en eller anden under
vejs, så bær over med mig.
Jeg turde ganske simpelt ikke slippe roret.
Efter færgen er der ca. 65 Km til Knudshoved.
Det regner ganske svagt, men holder hurtigt op igen.
Gud ske lov, idet hjelmen har en tilbøjlighed til at dugge
indvendigt, og regnen gør det ikke bedre
XS500 og jeg bliver langsomt bedre venner.
Den har lidt problemer med at tage gassen hurtigt.
Jeg var advaret - luftfilteret mangler, og blandingen er for mager.
Det er vel godt det samme så jeg beslutter at tage det meget roligt.
Faktisk har jeg ikke overskredet en hastighedsbegrænsning undervejs.
(Jeg pudser stadig på glorien).
Jeg har fortsat problemer med at få lagt skidtet ned i svingene.
Jeg når Knudshoved ad landevejene, ikke noget med motorvej her.
I Knudshoved færgehavn snakker jeg med en flink vognmand der kører
folk med tunnelskræk via færgerne.
Han fortæller, at de, når færgerne er nedlagt, skal køre cykler og
knallerter over broen med busser.
Jeg stirrer vantro da han fortæller at det også gæller ØV-erter.
Næ. det er ikke 1. april.
Er der nogen der har hørt om den?
Færgen over er ikke noget problem.
På den anden side af Storebælt er det med at komme af motorvejen så
hurtigt som muligt, og ad landevejen (tidligere A1) til Roskilde,
og derfra ad A6 til Stenløse.
Det bliver koldere under vejs, så gud ske lov for min MQP køredragt.
Jeg fryser næsten ikke (der hvor jeg fryser opdager jeg det først da
jeg er hjemme - stakkels Willie).
Kort før Roskilde opdager jeg, at jeg også har en smule ondt i bagen.
Nå hvad fanden, der er jo også forskel på sædet i en Mercedes 300, og
det jeg nu sidder på.
Det er synd for min bageste del, den kommer til at vænne sig til
behandlingen.
Lige uden for Roskilde ved Risø, der der en ungersvend i læskur der
mener at 85 Km i timen er for langsomt.
Han skal absolut overhale både mig og den foran kørende bil.
Godt at de medtrafikanter der kom modkørende ikke sov.
Jeg håber de har sundet sig efter at være henvist til cykelstien.
Jeg er ved at finde formen igen.
Den med svingene er ren forglemmelse.
Jeg har glemt at give den lidt gas i svingene, og da det kommer på
plads kommer skidtet langsomt men sikkert længere ned for hvert sving.
Der er dog fortsat problemer med tage gassen, så det at miste trækket
i et sving er ikke behageligt.
Vel hjemme i Stenløse får den to ture rundt i den lokale rundkørsel.
Jo den er god nok.
Jeg har haft alle tiders tur.
Triptælleren viser 185 Km som mit første stræk efter 30 år, så hvis vi
trækker de 5 Km på NSU Max fra er det ikke så dårligt vel?
Kværnen er meldt til syn d. 27-4, så indtil da er der stilstand.
Jeg har ikke lyst til at stå på landevejen og diskutere med en
sortklædt Polyppus Humanus fra Silkeborg om hvorfor jeg kører rundt
på en prøveplade.
Der er et par småting der skal rettes, men så burde den stryge lige
igennem.
OG SÅ SKAL JEG UD OG HAVE FRISK LUFT.
Jeg mangler blot at overbevise Lise om at en bedstemoder også kan
sidde bag på, men det projekt kommer nok til at tage tid.
Tak til Thor Christiansen på Als af hvem jeg købte XS500 og Jan
Aagaard der solgte mig køredragten.
Altsammen via Internet, så derfor syntes jeg også at Internet skulle
have denne lille historie.

Fremstillingen for Statens Hellige haller for påvisning af fejl og mangler klaerde XS500
eksemplarisk, dog efter at MC værkstedet Lydmuren i Stenløse havde haft den under behandling.
Nye lejer i bagsvingeren, en ny tændspole, nye kronrørslejer og nye dæk det var det der
skulle til.
Jeg kan for i øvrigt anbefale Lydmuren som MC værksted, de er alle tiders hjælpsomme
mennesker.

6000 Km blev det til i 1998 på XS500.
Og jeg var ved at få mine gamle færdigheder tilbage igen.
Det begyndte at gå lige så stærkt som i gamle dage, men samtidig var Yamahaen ved at virke lidt kedelig.
Så i oktober måned var jeg på stumpemarked ved City2 i Tåstrup hvor jeg så noget jeg kun
havde set i et gammelt MC blad.
En Suzuki XN85 Turbo i en fantastisk flot stand og med kun 23.000 Km på klokken.
Jeg faldt pladask for den.
Med hjælp fra Lydmuren fik jeg den testet, og da den blev erklæret "god nok" købte jeg den.

Jeg fik den til en fin pris, 32.000 kr.
Nye dæk, ny lydpotte (Lydmuren special - den lyder nu som en MC og ikke en turbine), og
reperation af en waste gate der sad fast, så var den køreklar.
Det er en meget spændende MC at køre på - det berømte "turbokick" har den ved ca. 5000 RPM,
dog ikke mere voldsomt end det er til at leve med.
Det mest væmmelige er dog, at den har computerstyret benzinindsprøjtning, og når der åbnes
for gassen fra tomgang kommer den med et ryk når computeren får besked på at bestille noget.
Det er lidt farligt hvis man ikke passer på i et sving, men det er en vanesag.
Den skulle yde 85 HK (deraf XN85), i en dynajet viser den omkring de 70 på baghjulet.
Jeg ved ikke hvad topfarten er på den, men 200 Km/t når den let.

Med den har jeg kørt 10.000 Km i 1999.
Dels på landevej, og dels på bane.
Banekørslen har foregået på Anderstorp i Sverige, og det har været en oplevelse at være med.
Tre gange blev det til i 1999, og det er ikke sidste gang jeg har prøvet det.

I sommers så jeg en Ducati Paso 750 som jeg bestemt måtte have.
Den så herrens ud efter en tur hen ad asfalten.
Ituslået kåbe, bulet tank, bukkede styr og en bule i stellet, dog ikke i de bærende dele.
Jeg købte den som "vinterprojekt".

Nu meldte problemet sig - jeg havde ingen steder at skrue.
Min carport havde godt nok et udhus, men det var utæt som en si, og umuligt at anvende
til formålet.
Så sommerens projekt var at bygge det om til værksted.
Taget røg af hele carporten og blev hævet 15 cm for at skaffe lidt mere højde.
Udhuset fik en lille gevækst på som udvidelse, hævet trægulv og hele skidtet blev
helårsisoleret.
Nyt tag med dobbelt lag svejst tagpap.
Det tog tre uger (hele min ferie) at bygge det, men nu har jeg alle tiders "skrueskur",
hvor der også er plads til at stille cyklerne om vinteren (og så tabte jeg ca. 10 Kg - det pyntede).

Jeg er nu ved at restaurere Paso'en - jeg har deponeret pengene til afgiften 47.000 Kr,
og den har været fremstillet til syn hos Told & Skat.
Den endelige dom for "afgiftningen" var på 37.996 Dkr - en ublu pris for det hærgede eksemplar jeg fremviste.
Kåben er restaureret, jeg er blevet helt skrap til det der med glasfiber.
Når maleren har haft den under behandling kan det ikke ses at den har været "byggesæt".

Nye styr, ny fodhvilerkonsol i venstre side ny, bageste inderskærm, nye lydpotter, ny tank,
og et pokker til rengøringsarbejde.
Bulen i stellet er rettet, og der er monteret nye oliepakninger i topstykkerne, cyklen er samlet igen.

Nu er den snart klar til fremstilling i statens hellige haller for påvisning af fejl og mangler.
Jeg håber at være klar med den når Bakken åbner i år.


Home Up Mit MC liv Mit radio liv