WSB Imola
Up

 

 

Imola World Superbike 28-9-2005 til 3-10-2005

 

Jeg har altid ønsket mig at se MC race live.
Da jeg var yngre var drømmen selvfølgelig Isle of Man, hvilket aldrig blev til noget.
Det er nok godt det samme - Selvfølgelig har Isle of Man TT en speciel atmosfære for
rigtige MC freaks, men det er et meget farligt løb, og det jeg går efter er ikke at
se mennesker blive slået til lirekassemænd - Blot at se godt race.

Pludselig melder chancen sig til at komme til at se moderne race på en bane der er
bygget til det, og dermed så sikker den kan blive.
OK, MC race er ikke ufarligt, men det er faktisk sjældent at nogen kommer alvorligt
til skade selv om hastigheden på langsiderne er +300 Km/t.

Heinrich, indehaveren af MC værkstedet Lydmuren i Stenløse, har arrangeret en tur til
Imola for at se race, og jeg har været så heldig at blive inviteret med.

Så "the race gang" kom til at bestå af Heinrich, Gert, Niels og mig. 

Heinrich har lejet et tysk indregistreret mobile home med alle moderne faciliteter, 
der skal være vort hjem under turen, hvilket vi kommer til at sætte stor pris på.
Specielt det indbyggede kemiske toilet.

Den plads vi skal "ligge" på er en provisorisk campingplads i Imola by meget tæt på 
Imola banen.
Med provisorisk mener jeg specielt toilet og vaskeforhold der ligger langt fra den
standard vi er vant til i Danmark.
For race fans der ikke tager den slags for alvorligt er placeringen ideel.

Turen fra Stenløse til Imola er godt 1800 Km - Jeg lavede en kørevejledning med 
både Michelin og Microsoft Autoroute for at få føling med den ideelle rute.
Begge bød ind med en køretid på omkring 17 timer hvilket er umuligt selv med 
fire personer til at køre på skift.
Mere reelt ligger køretiden på 26 timer, dels pga. trafikken gennem Tyskland, og 
dels hvor hurtigt et mobil home overhovedet kan køre når det skal være nogenlunde 
sikkert. Desuden er brændstofforbruget tårnhøjt når der gås til den.

Så vi kører og sover på skift, den eneste der ikke får hvile er den stakkels motor 
i vort lejede mobile home.

Vi ankommer til Imola tidligt om morgenen, så tidligt at vi ikke kan komme ind på 
pladsen og heller ikke kan finde nogen steder at få en kop kaffe.
A'propos kaffe, så aner Italienerne ikke hvad det er, de tror at vi kan klare os 
med capputino - Gud ske lov for vort mobile home og Gerts provisoriske kaffefiltre.

Efter at have fundet en plads til vor ekvipage begiver vi os omgående til banen 
hvor vi løser billet til både bane og paddoc (pit).
Vi oser rundt og kigger på alt det isenkram vi ikke ser til daglig.
Det er for guder og folk med store tegnebøger.

De næste tre dage befinder vi os det meste af tiden på Imola banen, dels med at 
kigge på isenkram, og dels med at kigge på race.
Første dag oplevede jeg kørslen som bovlam, men efterhånden som kørene fandt 
rytmen på banen kom der virkelig fart på - En gang i mellem lidt for meget, 
og så var det enten "alternative" ruter over græsset eller direkte afstigninger. 

Vejrguderne er med os, og solen skinner det meste af tiden - Det er skjorteærmevejr 
hvis man da lige kan tåle solens stråler.
OK, sidste løb im søndagen blev aflyst idet det hele druknede i regn.
Det var lidt synd, men pyt - Vi havde en kanon oplevelse.

Undre træningen og selve racet bevægede vi os meget rundt for at se det hele fra
forskellige vinkler.
Den mest skræmmende oplevelse var at stå for enden af tribunelangsiden hvor 
hastigheden er op mod 300 Km/t - Niels helt skræmt: Hold da kæft det går stærkt.
Og det gør det så.

Efter sidste race forlader vi banen, finder vort mobile home og vejen hjem.
Vi overnatter på en rasteplads nær Brenner Passet for at nyde turen videre 
i dagslys - Det er en oplevelse at kravle op i bjergene og ned igen.

Vi er hjemme ud på natten - hamrende trætte.
Tak for turen til Heinrich, Gert og Niels.

Nedenfor lidt billeder fra turen.
Jeg tog 300 billeder, så det bliver kun til nogle få.
Billeder fra løbet har i det store og hele valgt fra, idet det på ingen måde
er muligt hverken at gengive stemningen eller vise noget der blot ligner det 
vi ser på TV.

 

Vort "hjem" under turen.

 

Jeg skal lige ----- Åh neeeej ----- Pedallokum !!!!! ------ Jeg finder lige på noget andet.

 

Gert, Heinrich og Niels ved Imola banens vartegn - Ingen tvivl om at det er Ferraris hjemmebane.

 

Porten til det forjættede land - Hvad?  Har de ikke åbent endnu?

 

Pittens bagside Paddoc er tæt befolket med værkstedsvogne.

 

Den ene flottere end den anden - Flot skue.

 

Pitwalk.

 

Niels, Jansberg, Gert og Heinrich: Er der nogen gode ideer her?

 

Petronas: En af de cykler jeg fandt spændende - De tre cylindre lyder som en million.

 

Petronas med tøj på - Den er da pæn ikk' ?

 

Ducati ---- Sæ'fø'li'

 

Og lige en Ducati mere.

 

Vi tager lige en pause - En øl under tribunen, og så har værtshuset et rigtigt WC.
Vi drikker mange øl der de kommende dage.

 

Poul Smart - Ducati Classic style - Jeg ved ikke om den er pæn, men anderledes er den.

 

1. dags træning - det er ikke alle der er lige skrappe til at finde banens kurver.

 

Der kommer mere skud på.

 

Meget mere.

 

Vi er gode til det der med pause.

 

Meget gode -  benene har givet op for længe siden.

 

Hjemme i mobile home - fuld af indtryk fra dagen.

 

Så er der Race - Robin nr. 5.

 

Så nr. 4

 

Nr.3

 

Nr.2  og så manglede Robin i næste omgang - Desværre, det var ellers godt gået.

 

Årsagen til at mange stod af var en smule regn der gjorde banen spejlglat - Her er #1

 

Her er så #2.

 

Og her sluttede racet for #3